Download opskrift og læg den ind i ovnen

Med Rationals nyeste ovne (iCombi Pro, iCombi Classic og SelfCookingCenter) kan man indlæse opskrifter fra en USB-nøgle – med fotos og det hele. ALLE opskrifter på BedreSikkerMad har nu en download-mulighed, så du kan lægge opskriften på en USB-nøgle og derefter lægge den ind i ovnen.

Det er helt enkelt – og her er fremgangsmåden. Som eksempel bruger jeg opskriften på flæskesteg og overfører den fra en Windows-computer til en Rational iCombiPro.

1.  Find opskriften

Find opskriften på bedresikkermad.dk: Kamsteg 58° + 2:45https://www.bedresikkermad.dk/kamsteg-58/

2.  Find download-linket til din ovn

Lidt nede på siden finder du opskriftens trin. Nederst er der tre link, et til hver af ovnene.

  1. Klik på linket Program-fil til Rational iCombi Pro på opskrifts-siden.

  2. Klik på mappe-ikonet Vis i mappe

3.  Overfør filen til USB-nøglen

  1. Find din USB-nøgle (USB-disk) i oversigten til venstre (på min computer hedder det ”USB DISK (H:)”

  2. Klik på filen programs.xml i højre spalte.

  3. … og træk den over til USB-nøglens ØVERSTE linje (navnet) og slip den der så den kopieres over.

  4. Klik på USB-nøglens navn i venstre side for at kontrollere, at filen nu ligger på USB-nøglen.

OBS – det er vigtigt at filen ligger lige netop her, og IKKE i en undermappe. Når ovnen skal indlæse en opskrifts-fil, så leder den efter en fil med navnet ”programs.xml” i USB-nøglens øverste mappe (rod-mappen).

4.  Overfør filen til ovnen

Sæt USB-nøglen i ovnen (USB-indgangen sidder nederst/på undersiden af ovnen, se i manualen hvor den sidder helt præcist).

  1. Klik på tandhjulet nederst på skærmen

  2.  Klik Dataudlæsning


  3. Hvis USB-nøglen ikke sidder (rigtigt) i, kan ovnen ikke se den og så vil punktet Programmer importer alle ikke være aktivt (det vil være gråt og man kan ikke trykke på det).

  4. Hvis USB-disken er fundet kan du trykke Programmer importer alle.

  5. Hvis et program med samme navn allerede findes i ovnen, skal du vælge om du vil overskrive eller afbryde.

  6. Når programmet er indlæst kan du se en kvittering nederst på skærmen:

  7. Tryk op brugerprogrammer øverst på skærmen for at se det nye program i listen

  8. Hvis du trykker på programmet

  9. .. vil det startes og du kan se at det begynder at opvarme ovnen.

Mange flere opskrifter på BedreSikkerMad.dk

Der findes mere end 170 opskrifter på BedreSikkerMad.dk og der kommer løbende flere til. Du får fuld adgang til dem, hvis du har købt mig til et kursus eller en konsulentopgave i køkkenet – jeg har lagt nogle opskrifter så alle kan se og afprøve dem (også downloade til ovnen), du ser dem her: Gratis opskrifter på BedreSikkerMad.dk.


BedreSikkerMad drives af Karsten Tanggaard, der har mere end 10 års erfaring med lavtemperatur-tilberedninger og har skrevet 3 bestseller-kogebøger om sous vide. Karsten hjælper professionelle køkkener med at bruge lavtemperatur-tilberedninger i praksis, som et redskab til at servere bedre, billigere og mere sikker mad. Læs her om BedreSikkerMad og Karsten. (C) Copyright BedreSikkerMad og Karsten Tanggaard, 2021-2024.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *