Tortilla med kylling, guacamole og ratatouille

En frisk, lækker og mættende ret, der kan spises med fingrene til en afslappet frokost. Det meste kan forberedes i forvejen, så det er nemt og hurtigt at færdiggøre.

Forret eller frokostret, fyld til 2 wraps (hver med ca. 190 g fyld) per pax.

  1. Tilbered kyllingebryst Kyllingebryst 58° (kan gøres op til en uge i forvejen).
  2. Tilbered guacamole (vakuumer hvis det skal holde sig med frisk farve på køl i flere dage).
  3. Tilbered ratatouille.
  4. Skær kyllingebrystet i 1-2 cm skiver, det må gerne trevle lidt.
  5. Varm hver tortilla i ovnen (de skal blive lune, men ikke sprøde så de knækker når de foldes senere).
  6. Fordel ingredienserne på de varme tortillas i tynde lag, først guacamole, så ratatouille, kyllingestykker og revet ost. Drys med korianderblade (evt.).
  7. Fold 1/3 op fra bunden, dernæst 1/3 fra hver af siderne så man får en lille pakke.
NÆRINGSINDHOLDPR. 100 GPR. PORTION
Energi 360 Kj1.265 Kj
Fedt4,7 g16,4 g
Mættede fedtsyrer0,6 g2,1 g
Kulhydrat3,9 g13,7 g
Sukker2,5 g8,8 g
Protein6,6 g23,3 g
Salt0,8 g2,7 g

BedreSikkerMad drives af Karsten Tanggaard, der har mere end 10 års erfaring med lavtemperatur-tilberedninger og har skrevet 3 bestseller-kogebøger om sous vide. Karsten hjælper professionelle køkkener med at bruge lavtemperatur-tilberedninger i praksis, som et redskab til at servere bedre, billigere og mere sikker mad. Læs her om BedreSikkerMad og Karsten.
(C) Copyright BedreSikkerMad og Karsten Tanggaard, 2021-2025.