Torskerogn 85° *
Netop fast og meget saftig med en mild smag af torskerogn.
Torskerogn kan bevare saftigheden, når den tilberedes ved lav temperatur, og man kan køle ned og opbevare den i 10 dage uden yderligere holdetid. Farven på rognen kan være lys gullig eller næsten orange/rød, afhængigt af hvad torsken har levet af. Smager også godt koldt.
Det er vigtigt at bruge stegetermometer, da tykkelsen på torskerogn varierer meget. Stegetermometeret sikrer, at man netop rammer den rigtige temperatur i centrum, så rognen hverken bliver for blød eller for tør. Torskerogn bliver bedst saltet ved at lægge den i en 1,5% salt/sukkerlage i 6-24 timer.
BedreSikkerMad drives af Karsten Tanggaard, der har mere end 10 års erfaring med lavtemperatur-tilberedninger og har skrevet 3 bestseller-kogebøger om sous vide.
Karsten hjælper professionelle køkkener med at bruge lavtemperatur-tilberedninger i praksis, som et redskab til at servere bedre, billigere og mere sikker mad. Læs her om BedreSikkerMad og Karsten.
(C) Copyright BedreSikkerMad og Karsten Tanggaard, 2021-2024.